Livets gang på Klostervej i Roskilde

søndag den 14. februar 2010

Smuk søndag på Bognæs

Vores første skovtur uden Flimmer. Meget mærkeligt ... vi manglede vores tro følgesvend.
Det var et fantastisk vejr. Bognæs er ikke så godt besøg. Der var stort set ingen menneske-fodspor i den høje sne. Kun et enkelt skispor + masser af spor efter skovens beboere: Der er rigtig meget vildt på Bognæs. Men de blev også fodret godt med roer og foderpiller Men de gode dyr flygtede langt væk, når vi nærmede os.
Vores røde frakker var måske ikke den allerbedste camouflage.



Vi havde vores lille Etrex GPS med, så vi kunne skylde genvej hjemad uden at fare vild.

lørdag den 6. februar 2010

MGP-aften for andet år i træk




Ja ...sidste år inviterede vi gode venner - familierne Stryhn og Kragerup - til middag helt uden at ane, at det var Grand Prix-aften. Da vi fandt ud af det - inden aftenen oprandt - gjorde vi en fest ud af det.
Det blev en stor succes, så Chr. mente helt klart, at det måtte gøres til en tradition. Så vi havde igen fundet discokugle og -lys frem, printet stemmesedler, fået gourmet-maden leveret og trukket fantastiske vine op.
Dejlig og hyggelig aften

mandag den 1. februar 2010

Meget trist dag på Klostervej


Der bliver grædt rigtig mange tårer i det lille hjem i øjeblikket.

Det har desværre været nødvendigt at aflive vores elskede hund Flimmer. Efter 3 år på binyrebark gik den desværre ikke længere.

Vi savner ham helt vildt. Her er så tomt.

lørdag den 30. januar 2010

Smukt vintervej i januar 2010



Januar måned blev usædvanlig kold og snefuld. Smukt ser det ud

lørdag den 23. januar 2010

Nu tager vi på vinterferie i det vestjyske


Fra den 23. til den 30. januar hedder adressen Henne Strand, hvor vi har lejet et lille sommerhus.
Fra stuen er der udsigt til Vesterhavet.

torsdag den 24. december 2009

Hyggejul med verdens grimmeste træ





Det blev en hyggelig juleaften med besøg af Thomas, Bo og mormor.
Både træet og julemaden var alternativ.
Træet havde vi fældet i haven. Og som René udtrykte det, lignede det et Disney-træ efter at det havde roteret rundt + Pluto, Chip og Chap havde været på jagt rundt i det.
Julemaden fejlede dog intet: Dyrekølle med lækkert tilbehør. Desserten var dog ganske traditionel: Renés dejlige ris alamande

søndag den 29. november 2009

Ny belægning i gården




Der knokles i gården. De gamle skæve støbte cementfliser blev taget op og kørt væk.
Underlaget blev lavet efter alle kunstens regler inden de smukke røde tegl blev lagt

søndag den 1. november 2009

Tagrender skiftes




Da vi kom til november, var det blevet tagrendernes tur i efterårets store "make over". De gamle af plastik blev skiftet til de mere trendige slags af zink.

fredag den 23. oktober 2009

Besøg af Sumpfryd


Som altid var det fantastisk hyggeligt at have besøg af kollektivet Sumpfryd til god mad og drikke.
Desværre måtte vi undvære Andreas der er på Grønland. Men vi havde alligevel en rigtig hyggelig aften med snak og gode grin.
Og så fandt Rebekka ud af, at hun faktisk godt kunne li' rødvin - i hvert fald La Croisade fra Aldi




Fra venstre: Sidsel, Anders, Christian, Thomas og Rebekka

søndag den 18. oktober 2009

Smuk efterårstur i Bidstrupskovene















Vi er så ofte i Boserup Skov, så denne søndag drog vi længere væk - nemlig til Bidstrupskovene.
Det blev en dejlig tur med skoven klædt i de smukkeste efterårsfarver.

lørdag den 10. oktober 2009

Nu har vi også vejens fineste skorsten














Da vi nåede til oktober var det så tid til af bygge en ny skorsten. Og den skulle gerne være tørret igennem, inden det frosten kunne komme.
Den gamle var både grim og halvrådden. Så nu var det på tide at bygge en ny. Og den skulle i hvert fald passe til huset, hvilket den gamle ikke gjorde. René fik heldigvis hjælp af sin kollega Christian til det tunge arbejde med at fragte materialer op på tagryggen.
Og når nu René alligevel var i gang, blev den utætte rygning også ordnet. Så nu kan det fyge storme og regne uden risiko for utætheder.

søndag den 20. september 2009

Kun en enkelt weekendsejlads blev det til i september



Ja, det er ikke meget vi har fået sejlet, siden vi kom hjem fra orlov.
Men den 19. + 20. september kunne vi ikke holde os væk fra vandet længere. Det lykkedes os endda at få en ægte sejlsejlads på vej ud den 19.
Da vi skulle retur dagen efter var AL vind til gengæld væk. Som det sikkert kan ses af det sidste billede, hvor en kapsejlads - trods flittig brug af spilere - er gået helt i stå.
Vi nød alle 3 at være ombord igen. Måske især Flimmer som har været dybt deprimeret, siden vi kom hjem fra Sverige. Han har haft meget, meget svært ved at komme hjem til hverdagen igen

lørdag den 30. maj 2009

Orlov ... orlov ... orlov



Endelig oprandt dagen. Efter 2 års planlægning og opsparing:

Hele 3 måneder med sejlads på de svenske kanaler og søer. Og som bonus: Dejlige Bohuslän Skærgård.
En helt vidunderlig oplevelse for besætning og skibshund.

Følg eventyret her: http://dalslandskanalen.blogspot.com/

søndag den 17. maj 2009

Vi nåede lige en fødselsdag inden afrejse











Vi benyttede Gittes fødselsdag til at samle familien, inden vi stak af til Sverige.
Som sædvanlig var det den lille hr. Storm der tiltrak sig mest opmærksomhed.

En rigtig hyggelig dag

søndag den 3. maj 2009

Martin, Bodil & Storm kom til brunch















Vi fik besøg af den lille familie til brunch søndag formiddag. Det var rigtig hyggeligt - især at få lov til at spille på gryder ... højt og larmende.
Bagefter var Storm med bedsteforældrene på legeplads ved havnen. Her blev gyngen, sankassen og rutchebane afprøvet.
Og vi overholdt næsten barnets sovetid :-)

lørdag den 2. maj 2009

Nu har vi Klostervejs smukkeste carport




Drengene fra Sumpfryd borede huller, støbte og rejste stolper og Jesper hjalp til med tagstenene.
Flere af vejens beboere ville gerne bestille en mage til. Gad vide om René skal tage patent

fredag den 26. december 2008

Køkken i sort og rødt

Ja ... folk tror vi er tossede. Det er vist bare noget vi må vænne os til.
Vi har jo boet i huset i hele 6 år. Så nu må det være på tide at få et nyt køkken. Det vil sige: Helt nyt er det nu ikke, for elementerne er de samme. De har bare fået en gang rød maling og er flyttet ud i rummet.
Det er nu ikke kun køkkenskabene der er røde - det er hele Renés værksted også.
Men godt ser det ud. Og så har det gjort os meget gladere for vores køkken. Og hu hej hvor det gik over stok og sten, for vi skulle have hele familien til julefrokost 3. juledag.
På billederne ses vores køkkens udvikling fra vi overtog huset i 2003 - startende med det spartanske look over det hvide neutrale køkken til den lidt mere modige sort/røde udgave.

lørdag den 6. september 2008

Efterårsferie i Lønstrup






















Vi drog af sted 3 mennesker og en velvoksen hund med fuld opbakning i en lille Aygo. Troede det var umuligt at få plads til det hele - inkl. den uundværlige dobbeltdyne. Men det gik fint.
Vi drog vestpå nordenfjords til dejlige Lønstrup, hvor vi havde lejet et sommerhus.
De første 3 dage af ferien havde vi også Lone med.
Det blev en dejlig ferie bl.a. med udflugter til Skagen, hvor vejret var så dejligt, at vi kunne spise udendørs på fiskerestauranten på havnen inden vi tog på jubilæumsudstilling på Skagens Museum. Masser af vandretur bl.a. i Tornby Klitplantage og ved Kærgård Strand blev det også til

fredag den 15. august 2008

Afslappet fødselsdag















Vi fejrede Renés fødselsdag med en pragtfuld sejlads i stille vejr med spejlblankt vand og den smukkeste solnedgang.
Se bare hvor lykkelig og afslappet fødselsdagsbarnet ser ud, mens fruen sejler ham trygt og sikkert af sted på Roskilde Fjord - på vej på en dejlig weekendtur

fredag den 7. marts 2008

Nu er stakkels René gift med en bedstemor


Verdens smukkeste, dejligste og klogeste baby blev født den 7. februar - lille Storm.
Vi fik heldigvis lov til at aflægge visit på Frederiksberg Hospital.
Ved samme lejlighed fandt vi ud af, at Martin og Bodil var blevet gift.

lørdag den 26. januar 2008

Så er det slut med sandkalk på væggene




Vi kom jo til at købe glaskunst i Lønstrup i juleferien. Og det blev startskuddet for, at væggene blev skrabet rene, spartlet og malet hvide.
For de smukke glasflasker tog sig ikke særlig godt ud på sandfarvet baggrund :-)

mandag den 24. december 2007

Alternativ jul i Blokhus


Det blev til en alternativ jul i 2007: Vi lejede et sommerhus i Blokhus, hvor vi holdt jul helt alene.
Ingen julegaver, ingen gæster og ingen julemad.
Det var rart og hyggeligt. Men vi regner også med, at det får os til at glæde os rigtig meget til familiejule næste år :-)

mandag den 16. juli 2007

En sommerferie man helst vil glemme






Planerne var store. Vi havde nemlig taget 4 ugers ferie og havde regnet med at komme vidt omkring. Men vejrguderne ville det anderledes.
Det blæste i ét væk. Det blev ved og det blev ved. Så de første 3 uger måtte vi blive indenfjords. Og sådan en slags ferie havde vi ligesom prøvet i 2004.
Vi lå og plaskede rundt i Roskilde Fjord og Isefjorden, mens vi ventede og ventede....
Pigerne blev sat af i Hundested, hvor de toget hjem.
Da vi endelig kunne komme ud af hullet, blæste det fra vest, så vi tog mod Øresund, hvilket jo ikke er særlig eksotisk.
Da vi havde Flimmer med, kunne vi ikke tage til Sverige. Vi lå nogle dage i Helsingør, hvor vi mødte Stig, Marianne, Linea og Emil.
Det længste vi nåede var Svanemøllen, hvilket ikke var særlig tilfredsstillende: Det var jo ligesom der vi kom fra, inden vi flyttede til Roskilde. SUK .....