lørdag den 3. december 2005

Nyt familiemedlem er ankommet


Vi hentede dejlige Flimmer hos Lyng Labs den 3. december 2005. Han var 5 måneder, velomdragen, stille og rolig.
Det tog og ikke lang tid at spolere ham. Forstået på den måde, at han altså stadig er stille, rolig og velopdragen ... altså lige bortset fra tiggeriet.
Vi gjorde nemlig lige præcis det, som vi sagde, vi ikke ville gøre:
Vi gav ham både mad ved bordet og lod ham komme op i møblerne.
Men verdens dejligst hund, det er han.

fredag den 19. august 2005

40 års fødselsdag i maritime omgivelser

Renés store dag blev fejret hjemme i gården. Og alle sejl var sat til - ho ho ho. Hele gården var dekoreret med alt fra sejl og flyvende måger til åleruser.
Fødselaren ser da også rigtig tilfreds ud.

tirsdag den 2. august 2005

Træt af sejlerferie i blæsevejr? Kør til Skagen




Vi blev trætte af den blæsende sommer.
René havde aldrig været på Skagen. Derfor var han straks med på Gittes forslag om at parkere båden og tage bilen til det nordligste Jylland. Og det fortrød vi ikke et sekund.
Vi indlogerede os privat i en lille lejlighed i Skagen og tog på ture rundt i omegnen. 2 nye favoritsteder på en sommer: Sejerø + Skagen

onsdag den 20. juli 2005

Sejlerferie blev til kroferie





Sommerturen 2005 blev en minderig ferie, hvor vi ikke lige kom så langt, som vi havde regnet med. Vi startede med at blæse inde i en hel uge på Sejerø.
Det lyder måske som en mindre katastrofe, men hold op, hvor blev det en fantastisk ferie. Ikke kun fordi Sejerø viste sig at være en vidunderlig ø, som vi straks udnævnte til at være vores yndlingsø. Men også fordi vi møde nogle dejlige mennesker: Tommy og Marianne i deres dejlige Nauticat, Alice og Kaj fra Roskilde + amagerkaneren Alfons Åberg i hawaii-skjorte og frue i forlist motorbåd (havde været en tur på sydrevet, fordi de sejlede uden søkort - blot efter en lille søkortplotter).
Det var et forfærdeligt vejr, så der var ikke ret meget andet at foretage sig end at gå på kroen. Så vi var til krobal med Four Jacks, hvor vi vandt pausens bankospil. Næste dag spiste og drak vi gevinsten op sammen med resten af slænget. Hvorefter vi tog eftermiddagskaffen med kaffe og hjemmebag ved en reception for et nyåbnet spisested inde på øen.
Næste morgen lejede vi cykler. Sammen med Tommy og Marianne startede vi med bruch på gårsdagens spisested. Derefter cyklede vi til sydspidsen af Sejerø.
En utrolig dejlig ø, som vi helt sikkert vil vende tilbage til mange gange.

fredag den 1. juli 2005

Bjerge Stand i sommerhus 2005


Vi havde lånt Tommys sommerhus ved Bjerge Strand en uge. Så vi drog af sted sammen med Thomas's kammerat Andreas. Hvilket viste sig at være en glimrende idé.
Det bragte nemlig ekstra liv i kludene. Vejret var ikke det bedste, som det kan ses af billedet fra udflugten til Røsnæs med frokost i regnvejr under paraplyerne.
Men vi fik da samlet hyldeblomster og fik fabrikeret litervis af Andreas's berømte hykdeblomstsaft. Og Thomas og Andreas tilbragte aftnerne med at hænge ud ved billardbordet med de lokale på Strandpubben