fredag den 26. december 2008

Køkken i sort og rødt

Ja ... folk tror vi er tossede. Det er vist bare noget vi må vænne os til.
Vi har jo boet i huset i hele 6 år. Så nu må det være på tide at få et nyt køkken. Det vil sige: Helt nyt er det nu ikke, for elementerne er de samme. De har bare fået en gang rød maling og er flyttet ud i rummet.
Det er nu ikke kun køkkenskabene der er røde - det er hele Renés værksted også.
Men godt ser det ud. Og så har det gjort os meget gladere for vores køkken. Og hu hej hvor det gik over stok og sten, for vi skulle have hele familien til julefrokost 3. juledag.
På billederne ses vores køkkens udvikling fra vi overtog huset i 2003 - startende med det spartanske look over det hvide neutrale køkken til den lidt mere modige sort/røde udgave.

lørdag den 6. september 2008

Efterårsferie i Lønstrup






















Vi drog af sted 3 mennesker og en velvoksen hund med fuld opbakning i en lille Aygo. Troede det var umuligt at få plads til det hele - inkl. den uundværlige dobbeltdyne. Men det gik fint.
Vi drog vestpå nordenfjords til dejlige Lønstrup, hvor vi havde lejet et sommerhus.
De første 3 dage af ferien havde vi også Lone med.
Det blev en dejlig ferie bl.a. med udflugter til Skagen, hvor vejret var så dejligt, at vi kunne spise udendørs på fiskerestauranten på havnen inden vi tog på jubilæumsudstilling på Skagens Museum. Masser af vandretur bl.a. i Tornby Klitplantage og ved Kærgård Strand blev det også til

fredag den 15. august 2008

Afslappet fødselsdag















Vi fejrede Renés fødselsdag med en pragtfuld sejlads i stille vejr med spejlblankt vand og den smukkeste solnedgang.
Se bare hvor lykkelig og afslappet fødselsdagsbarnet ser ud, mens fruen sejler ham trygt og sikkert af sted på Roskilde Fjord - på vej på en dejlig weekendtur

fredag den 7. marts 2008

Nu er stakkels René gift med en bedstemor


Verdens smukkeste, dejligste og klogeste baby blev født den 7. februar - lille Storm.
Vi fik heldigvis lov til at aflægge visit på Frederiksberg Hospital.
Ved samme lejlighed fandt vi ud af, at Martin og Bodil var blevet gift.

lørdag den 26. januar 2008

Så er det slut med sandkalk på væggene




Vi kom jo til at købe glaskunst i Lønstrup i juleferien. Og det blev startskuddet for, at væggene blev skrabet rene, spartlet og malet hvide.
For de smukke glasflasker tog sig ikke særlig godt ud på sandfarvet baggrund :-)