torsdag den 24. december 2009

Hyggejul med verdens grimmeste træ





Det blev en hyggelig juleaften med besøg af Thomas, Bo og mormor.
Både træet og julemaden var alternativ.
Træet havde vi fældet i haven. Og som René udtrykte det, lignede det et Disney-træ efter at det havde roteret rundt + Pluto, Chip og Chap havde været på jagt rundt i det.
Julemaden fejlede dog intet: Dyrekølle med lækkert tilbehør. Desserten var dog ganske traditionel: Renés dejlige ris alamande

søndag den 29. november 2009

Ny belægning i gården




Der knokles i gården. De gamle skæve støbte cementfliser blev taget op og kørt væk.
Underlaget blev lavet efter alle kunstens regler inden de smukke røde tegl blev lagt

søndag den 1. november 2009

Tagrender skiftes




Da vi kom til november, var det blevet tagrendernes tur i efterårets store "make over". De gamle af plastik blev skiftet til de mere trendige slags af zink.

fredag den 23. oktober 2009

Besøg af Sumpfryd


Som altid var det fantastisk hyggeligt at have besøg af kollektivet Sumpfryd til god mad og drikke.
Desværre måtte vi undvære Andreas der er på Grønland. Men vi havde alligevel en rigtig hyggelig aften med snak og gode grin.
Og så fandt Rebekka ud af, at hun faktisk godt kunne li' rødvin - i hvert fald La Croisade fra Aldi




Fra venstre: Sidsel, Anders, Christian, Thomas og Rebekka

søndag den 18. oktober 2009

Smuk efterårstur i Bidstrupskovene















Vi er så ofte i Boserup Skov, så denne søndag drog vi længere væk - nemlig til Bidstrupskovene.
Det blev en dejlig tur med skoven klædt i de smukkeste efterårsfarver.

lørdag den 10. oktober 2009

Nu har vi også vejens fineste skorsten














Da vi nåede til oktober var det så tid til af bygge en ny skorsten. Og den skulle gerne være tørret igennem, inden det frosten kunne komme.
Den gamle var både grim og halvrådden. Så nu var det på tide at bygge en ny. Og den skulle i hvert fald passe til huset, hvilket den gamle ikke gjorde. René fik heldigvis hjælp af sin kollega Christian til det tunge arbejde med at fragte materialer op på tagryggen.
Og når nu René alligevel var i gang, blev den utætte rygning også ordnet. Så nu kan det fyge storme og regne uden risiko for utætheder.

søndag den 20. september 2009

Kun en enkelt weekendsejlads blev det til i september



Ja, det er ikke meget vi har fået sejlet, siden vi kom hjem fra orlov.
Men den 19. + 20. september kunne vi ikke holde os væk fra vandet længere. Det lykkedes os endda at få en ægte sejlsejlads på vej ud den 19.
Da vi skulle retur dagen efter var AL vind til gengæld væk. Som det sikkert kan ses af det sidste billede, hvor en kapsejlads - trods flittig brug af spilere - er gået helt i stå.
Vi nød alle 3 at være ombord igen. Måske især Flimmer som har været dybt deprimeret, siden vi kom hjem fra Sverige. Han har haft meget, meget svært ved at komme hjem til hverdagen igen

lørdag den 30. maj 2009

Orlov ... orlov ... orlov



Endelig oprandt dagen. Efter 2 års planlægning og opsparing:

Hele 3 måneder med sejlads på de svenske kanaler og søer. Og som bonus: Dejlige Bohuslän Skærgård.
En helt vidunderlig oplevelse for besætning og skibshund.

Følg eventyret her: http://dalslandskanalen.blogspot.com/

søndag den 17. maj 2009

Vi nåede lige en fødselsdag inden afrejse











Vi benyttede Gittes fødselsdag til at samle familien, inden vi stak af til Sverige.
Som sædvanlig var det den lille hr. Storm der tiltrak sig mest opmærksomhed.

En rigtig hyggelig dag

søndag den 3. maj 2009

Martin, Bodil & Storm kom til brunch















Vi fik besøg af den lille familie til brunch søndag formiddag. Det var rigtig hyggeligt - især at få lov til at spille på gryder ... højt og larmende.
Bagefter var Storm med bedsteforældrene på legeplads ved havnen. Her blev gyngen, sankassen og rutchebane afprøvet.
Og vi overholdt næsten barnets sovetid :-)

lørdag den 2. maj 2009

Nu har vi Klostervejs smukkeste carport




Drengene fra Sumpfryd borede huller, støbte og rejste stolper og Jesper hjalp til med tagstenene.
Flere af vejens beboere ville gerne bestille en mage til. Gad vide om René skal tage patent